Forunderlig billedbog for tænksomme børn fra 5 år og deres stressede voksne. Sælg den til en snak om at have alt for travlt, så man glemmer at leve, mens man gør det.
Nu ved jeg, at der findes mennesker, der har så travlt, at de tygger en slikkepind, og jeg ved også, hvorfor løg græder, når man skærer dem. Sådan kan man lære så meget af at læse billedbøger. Den her er en man ikke lige sådan bliver færdig med på 5 minutter, for her skal tænkes både over tekst og især de specielle illustrationer, som er blevet til før teksten. En skæv og spids sort streg på helt hvid baggrund og farvetoner i grå, gullig, grøn og meget rød med en stærk grafisk effekt og mange pudsige detaljer, som lever deres helt eget liv. Løg der skøjter på tallerkner, ure der går og komfurer der gør store øjne. Historien er ikke mindre forunderlig. Den handler om tid og måder at bruge den forkert på. At have så travlt med at nå noget, at man faktisk kommer for sent. Den udspiller sig i et køkken, hvor Max må knokle for den hidsige køkkenchef. Men da suppen endelig er klar, er det for sent. Ingen gæst. Så husk det nu: Carpe díem! Bluitgen har lavet mange børnebøger og Mette Marcussen har bl.a. illustreret Død og begravet (07/24).
Bogen er helt sin egen, men jeg tænkte lidt på Iben Sandemoses streg.
Bedstemors favorit blir den ikke og måske heller ikke barnets. Dertil er den for speciel. Men læs den nogle gange, kig godt på den og tænk over den næste gang din chef vil have, at du skal nå mere i dag end i går.