Bøger / skønlitteratur / digte

Løse påfund : rejsedigte og sjæleterapi


Beskrivelse


Rejsedigte om rejser i verden og rejser i sindet. For læsere af spirituelle digte og beskrivende rejsedigte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. feb. 2021

af

af

Cæcilie Hjorth Pedersen

d. 26. feb. 2021

Rejsedigte om rejser i verden og rejser i sindet. For læsere af spirituelle digte og beskrivende rejsedigte.

"Løse påfund" rummer rejsedigte, der tager læseren med til stort set hele verden. Der er digte om Andesbjergene, afrikanske savanner, Costa Ricas vulkaner, Det Tasmanske Hav og mange flere steder. De ydre rejser blander sig med de indre rejser og fortæller om følelser, længsler og søgen. Som fx dette digtuddrag: "Sorg og vemod slår sig ned i landskabet/ Endeløs regn mod camperens tag/ Ængstelige og modløse falder vi til jorden/ Brahms violiner skærer i såret/ Små mørke fyrretræer, et underfuldt lys". Som en råd tråd gennem digtene optræder mytiske skikkelser, De bibelske personer, Moses og Aron, indianske høvdinge og ikke mindst taxa-chauffører. Henrik Lauridsen-Katborg har tidligere udgivet en del fagbøger. Nærværende bog er hans første digtsamling.

Omfattende samling af sanselige rejsedigte, der beskriver forfatterens rige rejseliv og spirituelle rejser i sindet og åndet, med mange følelser og detaljer. Digtene har en opremsende, messende stil, men sproget er let tilgængeligt.

"Løse påfund" har sit eget udtryk, med sine beskrivelser af rejser i indre og ydre landskaber, som det er svært at sammenligne med andet, men Lyt af Michael von Bülow henvender sig også til spirituelt interesserede digtlæsere.