Bøger / faglitteratur / guides

Londons bedste pubber : 30 favoritter


Beskrivelse


Guide til pubber i London der ligger godt gemt væk i små sidegader krydret med anekdoter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2012

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 25. maj 2012

Til pubturister i London.

Londons næsten 6000 pubber er en grundsten i byens traditionelle kultur som træffested for millioner. Denne bog er en meget anvendelig guide skrevet med hjertet om forfatterens 30 favoritter fordelt over Londons distrikter, som hvert beskrives med historie og seværdigheder. Herefter går Hollesen i personlig stil med anekdoter, egne oplevelser og baggrundshistorie i dybden med hver enkelt af sine ekstraordinære pubber og deres flotte interiører og specialiteter. Vægten ligger på indretning, historie, karakteristika og kultur, mens de skummende krus og øllet stort set ingen omtale får. Dette får mig trods de mange atmosfæremættede fotos som ølentusiast til at stå med blandende følelser. For mig kan tingene ikke skilles ad. Her mangler altså en vigtig dimension for det, der burde være en central målgruppe. Som den fremstår, er bogen altså primært en turistguide til opdagelse i Londons pubber. Ønsker man grundviden om hvad der langes over disken på de ret så spændende steder, må man derfor selv aflægge et besøg. Bogen rummer hertil vejledning om nærmeste undergrundsstation, et lille gadekort og åbningstider.

I forhold til forløberen Londons pubber : 25 favoritter, 2007 er tilføjet seks nye pubber plus en del ændringer i fotos og kort. Ønskes udbygning med engelsk øl og ølkultur kan suppleres med Mathews: Engelsk øl & mad.

En indbydende atmosfærefyldt illustreret guide med forfatterens bud på de 30 mest seværdige og spændende pubber i London.