"Marina har skabt et yderst interessant popalbum, der burde vække følelser og genkendelse i alle, som giver sig tid til at lytte efter, hvad hun har at sige om den menneskelige tilstand ... Det er tydeligt, at Marina har fødderne solidt plantet i electropoppen, og for det meste er lydbilledet velkendt med store synthflader, fede baslyde og electrotrommer under den ofte doblede vokal, der altid lyder som om, den er lidt langt væk. Det er storladent, og det passer rigtig godt til et album om store følelser".