All I need
Foxes
Emneord
Anmeldelser (3)
Soundvenue
d. 7. okt. 2016
af
af
Sophia Handler
d. 7. okt. 2016
"Der har altid været noget klosteragtigt over de støbejernstunge støjflader og ekkoer, som Rahbek pansrer sig med. På 'Love Means Taking Action' synes de dog mere sammenløbende ensformige end tidligere, hvilket måske skyldes den totale mangel på harmoni gennem pladens første tredjedel.Men hvor synthesizeren selv bliver nærmest hutteklædt, artikulerer en omtåget kvindestemme sig dog tydeligt vej ud under hætten i lange, atonale monologer hen over instrument-mumlen. De skiftevis fritstående og effektpåvirkede vokalsamples skaber en snærende, lige så ukomfortabel blottethed, som man også har brug for som lytter for at kunne dechifrere numrene klart fra hinanden".
Pitchfork
d. 20. sep. 2016
af
af
David Glickman
d. 20. sep. 2016
"As another moniker for Danish musician Loke Rhabek, Croatian Amor finds him at his most ambient, exploring the ugly beauty of love and human connection ... As one of many monikers of Loke Rahbek-a key figure in the Copenhagen punk scene and co-founder of the Posh Isolation label-he explores the idea abstractly, in a fluctuating volley of electronics that communicate everything from ecstasy to despair. Under Croatian Amor, it is the closest he comes to making ambient music, removed from the retro synthpop he plays with Lust for Youth, the power electronics he creates under the LR moniker, or the various explorations of noise he makes in collaboration with Olymphia, Damien Dubrovnik, or Puce Mary. It's a project that has always been able to balance beauty's relationship with the ugly".
Information
d. 28. okt. 2016
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 28. okt. 2016
"På "Love Means Taking Action" folder [Loke Rahbek] ikke bare sit musikalske blik på verden ud. Han stikker ligefrem en arm ind i verdens krop, roder rundt i verdenskroppens væsker, vender vrangen ud på den og viser os nye dimensioner af den virkelighed, vi er en del af. Viser os bagsiden af de byggeklodser, verden er bygget af. Pladen starter med, at Soho Rezanejad synger om stjerner og engle. Og fra dette genkendelige sted (...) bliver vi taget med ud i en næsten ordløs abstraktion - dog med enkelte indklip af sætninger fra blandt andre Julia Novak og Nikolaj Vonsild. Til et sted, hvor alt er figurativt, men hvor figurerne er i opløsning. Pladen er i høj grad ambient, flydende og luftig, og at høre den er at blive lukket ind i et meget tiltalende rum, som er svært at forlade".