Musik / r&b

Love + war


Anmeldelser (4)


Politiken

d. 17. sep. 2015

af

af

Joakim Grundahl

d. 17. sep. 2015

"[Kwabs'] tillærte sangteknik er et imponerende instrument, men det er tonen, som han er født med; det er den, der fængsler fra første møde og holder fast. Og den står tydeligst frem, når det instrumentale spor er minimalistisk skåret af produceren Sohn, der som Kwabs har lyttet en del til James Blake og den elektroniske R&B".


Berlingske tidende

d. 12. sep. 2015

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 12. sep. 2015

"Kwabena Sarkodee Adjepongs dybe, indlevede røst skiller sig ud i et pop-og r'n'b-landskab, hvor falsetvokalen længe har hersket blandt de mandlige sangere ... Han har også en fornemmelse for fængende melodier og produktioner, der finder effektive kompromiser mellem fremadskuende træk og referencer til især 80ernes og 90ernes pop og r'n'b. Titelnummeret fra hans debutalbum, Kwabs, blander klaprende elektroniske trommer, bugtende guitartoner her og der og et gospelkor. Det digitales potentielt fremmedgørende effekt er ikke at spore, og slet ikke når den elegante instrumentering sættes op mod et lidenskabeligt gospelkor ... Indimellem bliver produktionerne på »Love + War« en anelse for selvbevidste (...) og mangler nutidige træk, der kan redde dem fra pastiche-græsgangene, men som helhed er Kwabs' debut beundringsværdig for dens varierede palet, hvis grundfarve er sangerens varme og indtrængende vokal".


Jyllands-posten

d. 11. sep. 2015

af

af

Peter Schollert

d. 11. sep. 2015

"Kwabena Sarkodee Adjepong (...) har en mørk og vemodig stemme med masser af kræfter, og han opsøger på sit debutalbum både den moderne og den mere traditionelle soul samt gospel og den lidt introverte elektroniske musikstil, som f. eks.James Blake og Sohn, som spiller en rolle på pladen, har lagt navn til. "Perfect Ruin" er en flot arrangeret og produceret kærlighedsballade, og der er også noget storslået og storartet over "Forgiven", der løftes af en særegen og tydeligvis manipuleret koroplevelse ... Kwabs' mest kendte nummer "Walk" er også en del af albummet. Men dette hits bombastiske stil er faktisk lidt misvisende for, hvad det store britiske talent kan, vil og tør".


Information

d. 18. sep. 2015

af

af

Ralf Christensen

d. 18. sep. 2015

"Han har studeret jazz på Royal Academy of Music. Han foretrækker at synge om ulykkelig kærlighed, af og til kæntrende i desillusion. »Why would I fight for love?/ Why can't I fight for something else?« Hans udtryk er den vestlige musikalitets, ja, han befinder sig det meste af tiden i en gospel- og soulfarvet, men stadig moderne klingende r&b af amerikansk aftapning. I en af hans bedste sange, »Walk«, kører han stilen helt ud over skrænten i frit fald kun udstyret med en faldskærm af sturm und drang. Men på et andet højdepunkt, »Fight For love«, som ovenstående tekst stammer fra, søger han ind i britisk zone, i UK-funky territorium med en housevariant, der betjener sig af en livsaligt technotronic/ hiphouse-hoppende basfornemmelse. Og det klæder ham. Jeg har det lidt sværere med hans ballader, der er fornemt sungne og ganske stilfulde, men også lægger sig som en lige lovlig massiv, sukret ærtesuppe over det sidste af albummet".