Musik / pop

1000 forms of fear


Beskrivelse


Summary: Acclaimed singer-songwriter Sia, who has written hits for Beyonce and Rihanna, releases her first new album since 2010's We Are Born. Among the tracks is the single Chandelier, whose video has racked millions of views on YouTube.
Review: "Sia is unconventional, but she has never sounded more of-the-moment."--People.
Review: "Grade of B. One of the best and weirdest experiments in the history of pop music..."--Entertainment Weekly.
Review: "...Is the most representative collection of both her idiosyncrasies and talents...her time has finally arrived."--Billboard.
Review: "4 out of 5. ...You can't see what Sia looks like in the cover art, but she sounds like a superstar."--Rolling Stone.
Review: "3.5 out of 4. ...her own robust, richly textured singing, again front and center - alongside her creative chops..."--USA Today.

Anmeldelser (13)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. juli 2014

af

af

Thomas Tiedje

d. 18. juli 2014

Sia Furler hader efter sigende sin berømmelse så meget, at hun poserer med en papirspose over hovedet, og på det her album er hendes portræt ansigtsløst. Men efter at have ageret sangskriver for blandt andre Rihanna, Katy Perry og David Guetta er der vist ikke nogen vej udenom: Med dette album og singlen "Chandelier" er den australske sangerinde røget helt til tops på de amerikanske og engelske hitlister, og det er ikke ufortjent. "100 forms of fear" er storslået powerpop, der kommer vidt omkring. Fra No Doubt-agtige pop-hits til narkotisk Lana del Rey-lignende r&b - og mørke tekster om depression og knust kærlighed, hentet fra Furlers eget liv.


Rolling stone

d. 8. juli 2014

af

af

Julianne Escobedo Shepherd

d. 8. juli 2014

"She's written hits for Beyoncé, Katy Perry and Rihanna - the vocal dips and midtempo melancholy of "Diamonds" are Sia's signatures - and this album will likely be just as ubiquitous. Her knack for heart-swelling choruses shines through (...): There's triumph in her tiniest tics, like the echoing woo-ooh on the outro to "Big Girls Cry" or the sweetened trap toms of "Elastic Heart." You can't see what Sia looks like in the cover art, but she sounds like a superstar".


Soundvenue

d. 15. juli 2014

af

af

Lasse Posborg Michelsen

d. 15. juli 2014

"[Sia] er begavet med evnen til at skrive sange, der fanger lyden af at rejse sig fra støvet og sejre - en kernekompetence, hvis man vil vinde vor tids pophjerter. Men hun udfolder et andet univers i denne lyd, end det man forventer, og det gør albummet specielt. Med al sandsynlighed vil pladen bringe hende ud af rollen som sangskriver og op på poppens højeste tinder".


The observer

d. 6. juli 2014

af

af

Kitty Empire

d. 6. juli 2014

"There is a small cabal of a few dozen people (Swedish men, mainly) who write the majority of international pop hits and she is in that cabal, like Carole King on elephant steroids. Rihanna's "Diamonds" is one of hers; so is Beyoncé's "Pretty Hurts", David Guetta's "Titanium" and rapper Flo Rida's "Wild Ones" ... "1000 Forms of Fear" is Furler's sixth solo album and, if you're coming to her fresh, it is probably her best, the result of years of refining her art (yes, writing pop smashes is an art) and of feeling wretched and unloved despite all her success. All of contemporary pop is here ... But rather than cleaving to pop's primary palette, where sexiness and triumphalism play well, these are songs mostly about pain. "Chandelier" is the diary of an alcoholic - the giddy highs, and the desperate lows - set to triumphal, rococo pop production techniques. Pop is often dismissed as insubstantial and emotionally vacuous and this stuff is not".


Soundvenue

d. 15. juli 2014

af

af

Lasse Posborg Michelsen

d. 15. juli 2014

"[Sia] er begavet med evnen til at skrive sange, der fanger lyden af at rejse sig fra støvet og sejre - en kernekompetence, hvis man vil vinde vor tids pophjerter. Men hun udfolder et andet univers i denne lyd, end det man forventer, og det gør albummet specielt. Med al sandsynlighed vil pladen bringe hende ud af rollen som sangskriver og op på poppens højeste tinder".


Rolling stone

d. 8. juli 2014

af

af

Julianne Escobedo Shepherd

d. 8. juli 2014

"She's written hits for Beyoncé, Katy Perry and Rihanna - the vocal dips and midtempo melancholy of "Diamonds" are Sia's signatures - and this album will likely be just as ubiquitous. Her knack for heart-swelling choruses shines through (...): There's triumph in her tiniest tics, like the echoing woo-ooh on the outro to "Big Girls Cry" or the sweetened trap toms of "Elastic Heart." You can't see what Sia looks like in the cover art, but she sounds like a superstar".


The observer

d. 6. juli 2014

af

af

Kitty Empire

d. 6. juli 2014

"There is a small cabal of a few dozen people (Swedish men, mainly) who write the majority of international pop hits and she is in that cabal, like Carole King on elephant steroids. Rihanna's "Diamonds" is one of hers; so is Beyoncé's "Pretty Hurts", David Guetta's "Titanium" and rapper Flo Rida's "Wild Ones" ... "1000 Forms of Fear" is Furler's sixth solo album and, if you're coming to her fresh, it is probably her best, the result of years of refining her art (yes, writing pop smashes is an art) and of feeling wretched and unloved despite all her success. All of contemporary pop is here ... But rather than cleaving to pop's primary palette, where sexiness and triumphalism play well, these are songs mostly about pain. "Chandelier" is the diary of an alcoholic - the giddy highs, and the desperate lows - set to triumphal, rococo pop production techniques. Pop is often dismissed as insubstantial and emotionally vacuous and this stuff is not".


Jyllands-posten

d. 30. juli 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 30. juli 2014

"Da hendes forrige album begyndte at sælge, gik sangerinden i sort. Hun nægtede at promovere musikken og blev afhængig af stoffer og alkohol. Med "1000 Forms Of Fear" holder hun også så lav profil som muligt, og f. eks. er en 11-årig danser frontfigur i videoen til "Chandelier". Nærlytning til netop denne himmelsk vokalsvugne sang viser, at den handler om en alkoholikers kaosnat og efterfølgende morgenskam, og det er sigende for det nye album. Sia mimer tilsyneladende med på mainstreamen, men musik og tekst har ofte en original kant og en trist grundtone, der gør udtrykket uudgrundeligt. "Fair Game" om usle tricks i kærlighedens spil bevæger sig langsomt fra en delikat popklang til et drømme-svimmelt arrangement".


Politiken

d. 28. juli 2014

af

af

Simon Lund

d. 28. juli 2014

"Hendes album vil ikke stå tilbage som den samling sange, der aldrig helt havde sit eget at byde på. Dertil er hendes stemme for markant og sangene for gode. Den tidligere triphoppede stemning er skiftet ud med den storladne pop, der kan fylde en flyhangar ud med ekstatiske følelser og tunge trommer. Pop med voldsom kraft, høje tinder og svimlende dybder. Båret og brændt igennem af Sias stemme. Den vil sikkert dele vandene med sit på én gang brølende og nervøse gemyt. Man kan høre inspiration fra Cindy Lauper i de hæst knækkende fraseringer, men for fuld udblæsning kan den flænge trommehinden, så selv Lady Gaga må træde et skridt til side. Men Sia behøver slet ikke skrige sin afmagt over for tilværelsen ud. Hun kan nøjes med at hikke sig skævt gennem 'Hostage' og gøre stort indtryk".


Jyllands-posten

d. 30. juli 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 30. juli 2014

"Da hendes forrige album begyndte at sælge, gik sangerinden i sort. Hun nægtede at promovere musikken og blev afhængig af stoffer og alkohol. Med "1000 Forms Of Fear" holder hun også så lav profil som muligt, og f. eks. er en 11-årig danser frontfigur i videoen til "Chandelier". Nærlytning til netop denne himmelsk vokalsvungne sang viser, at den handler om en alkoholikers kaosnat og efterfølgende morgenskam, og det er sigende for det nye album. Sia mimer tilsyneladende med på mainstreamen, men musik og tekst har ofte en original kant og en trist grundtone, der gør udtrykket uudgrundeligt. "Fair Game" om usle tricks i kærlighedens spil bevæger sig langsomt fra en delikat popklang til et drømme-svimmelt arrangement".


Politiken

d. 28. juli 2014

af

af

Simon Lund

d. 28. juli 2014

"Hendes album vil ikke stå tilbage som den samling sange, der aldrig helt havde sit eget at byde på. Dertil er hendes stemme for markant og sangene for gode. Den tidligere triphoppede stemning er skiftet ud med den storladne pop, der kan fylde en flyhangar ud med ekstatiske følelser og tunge trommer. Pop med voldsom kraft, høje tinder og svimlende dybder. Båret og brændt igennem af Sias stemme. Den vil sikkert dele vandene med sit på én gang brølende og nervøse gemyt. Man kan høre inspiration fra Cindy Lauper i de hæst knækkende fraseringer, men for fuld udblæsning kan den flænge trommehinden, så selv Lady Gaga må træde et skridt til side. Men Sia behøver slet ikke skrige sin afmagt over for tilværelsen ud. Hun kan nøjes med at hikke sig skævt gennem 'Hostage' og gøre stort indtryk".


Information

d. 23. juli 2014

af

af

Anna Ullman

d. 23. juli 2014

"Sias univers er overraskende dystert. Hun synger med smerte, trodsighed og triumf, men uden at bryde med poppens lyttevenlighed ... Det fungerer, fordi den blonde australier tilsyneladende tapper af sin egen fængslende historie om misbrugsproblemer, nedture og psykisk ustabilitet. Der er elasticitet og detaljerigdom i hendes fyldige stemme, der pladen igennem afleverer selvklæbende melodilinjer om emotionel turbulens uden at blive uinteressant eller ensformig ... Der er ikke et eneste svagt nummer på 1000 Forms of Fear, som i den bedste tradition fra Motown til Stock, Aitken & Waterman er spækket med hooks fra start til slut. Her er hooket netop en kødkrog af tonekombinationer, der hugger sig ind under huden og efterlader dig hjælpeløst dinglende i dagevis, uden at du selv nåede at opdage, hvad der skete. Det er popmusikkens fornemste funktion: At glide i ét med den grå og banale hverdag, men alligevel hæve os op over den. Det løfte udfrier Sia til fulde'".


Information

d. 23. juli 2014

af

af

Anna Ullman

d. 23. juli 2014

"Sias univers er overraskende dystert. Hun synger med smerte, trodsighed og triumf, men uden at bryde med poppens lyttevenlighed ... Det fungerer, fordi den blonde australier tilsyneladende tapper af sin egen fængslende historie om misbrugsproblemer, nedture og psykisk ustabilitet. Der er elasticitet og detaljerigdom i hendes fyldige stemme, der pladen igennem afleverer selvklæbende melodilinjer om emotionel turbulens uden at blive uinteressant eller ensformig ... Der er ikke et eneste svagt nummer på 1000 Forms of Fear, som i den bedste tradition fra Motown til Stock, Aitken & Waterman er spækket med hooks fra start til slut. Her er hooket netop en kødkrog af tonekombinationer, der hugger sig ind under huden og efterlader dig hjælpeløst dinglende i dagevis, uden at du selv nåede at opdage, hvad der skete. Det er popmusikkens fornemste funktion: At glide i ét med den grå og banale hverdag, men alligevel hæve os op over den. Det løfte udfrier Sia til fulde'".