Bøger / skønlitteratur / roman

Lovpris tyven


Beskrivelse


Elementært spændende og sprænglærd roman om en ung arkivar i et hemmeligt selskab, hvis formål er at beskytte værker af en eksklusiv illustrator. Han fristes til at svindle, og så starter en gevaldig nedtur med druk og fornedrelse.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. sep. 1998

af

af

Karsten Just

d. 11. sep. 1998

Med denne mangefacetterede roman debuterer Alan Wall på dansk. Et sindrigt opbygget værk, hvor fortid og nutid spindes sammen i et net, der først sidste ende vikles op. Historien handler om Tom Lynch, hvis far omkom da luftskibet Hindenburg styrtede ned i 1937, og hans liv, der hele tiden har denne katastrofe som omdrejningspunkt. Han bliver opdraget på kostkole i England, langt fra moderen, bliver opdaget af magtfulde mænd, og indsættes i en ung alder som arkivar i Delaquay-selskabet, et hemmeligt broderskab der dyrker denne forunderlige illustrator, hvis bøger udkommer i et eksemplar, ikke må offentliggøres og kun læses af selskabet medlemmer. Tom har selv et tegnetalent, og inden længe lokkes han af en galleriejer til at udføre forfalskede Delaquay-tegninger, og så starter hans nedtur. Druk, fornedrelse og i sidste ende katarsis og et gensyn med faderen. En sprænglærd roman fyldt med citater af de store digtere, en roman om kunstens væsen, men også en elementært spændende roman om Toms forsøg på at forstå sig selv, fortalt med ironi og tør humor, og med et meget indfølt portræt af Tom, en person der må kæmpe med indre dæmoner, inden han når ud på den anden side, parat til et nyt liv.


Litteraturmagasinet Standart

Årg. 13, nr. 1 (1999)

af

af

Dag Heede

Årg. 13, nr. 1 (1999)