Den nu 80-årige tidligere professor i hud- og kønssygdomme m.m. har tidligere udgivet bl.a. erindringsbogen Hudløs i 2000. I den nævner han sine aner fra Vestindien, og det er netop denne gren af familierødderne, bogen handler om. Lucretia var negerslave på St. Croix i begyndelsen af 1800-tallet, og Margaret var hendes datter fra forholdet til den hvide plantageejer, forfatterens navnebror, og oldemor til forfatteren. Bogen består af brevvekslingen mellem bl.a. mor og datter, Margarets fiktive dagbog og forfatterens historiske- og personalhistoriske tilføjelser. De breve som oprindeligt er skrevet på engelsk, er oversat af forfatteren; de breve som er skrevet på dansk er gengivet med datidens retskrivning. Bogen giver et meget spændende og, på sin egen stilfærdige måde, gribende indblik i en usædvanlig slægtshistorie, og ikke mindst i et oplevet stykke trope- og racehistorie. Margaret bliver integreret i det danske borgerskab via sin far som, sideløbende med sin danske familie, stadig har kontakt med sin vestindiske familie, men specielt brevene fra moderen på St. Croix, vidner om hudfarvens altafgørende betydning. Jo mere man lignede en hvid, jo større chance for en fremtid i det europæiske og vestindiske borgerskab.