Bøger / skønlitteratur til børn

Lukas har en hemmelighed


Beskrivelse


Billedbog. Lukas' nye sko har snørebånd. Han får hjælp til at binde dem af pigen Line, men en dag er hun der ikke. Heldigvis er Lasse der med en løsning!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Lotte Lykke Simonsen

2008

To billedbøger om at starte i børnehave og om at lære at binde snørebånd. For de 3-6-årige. Bøgerne skal formidles på deres emner.

To billedbøger om drengen Lukas. I den første bog Lukas går i børnehave, skal Lukas starte i en ny børnehave, fordi hans familie er flyttet. Lukas er nervøs, så hans bedste ven, tøjdyret Leo kommer med. Men heldigvis er drengen Lasse også lige startet, og de bliver venner. I bogen Lukas har en hemmelighed har Lukas fået nye sko, men de har snørebånd, og ikke velcrolukning, som alle hans andre sko. Lukas kan ikke binde dem. Han får hjælp af pigen Line, men en dag er hun der ikke. Hvad skal Lukas så gøre? Heldigvis er Lasse der med en løsning! Forrest og bagest i bogen, er der tegninger og hjælp til, hvordan man kan binde sine egne snørebånd. Begge bøger er oversat fra tysk, og har illustrationer i en venlig og måske lidt for sød streg. Personerne bliver ikke rigtig nærværende og levende. Teksten er lang og til tider lidt for omstændelig i forklaringerne. Illustratoren er kendt fra 4 små billedbøger med flapper, senest er kommet Emma på indkøb, 2002.

Vi har efterhånden en del af denne type brugsbøger, om de små og store hverdagsudfordringer. Disse to bøger ligger i den ende af bøger, som sagtens kan bruges, men også sagtens undværes.

To bøger om at starte i en ny børnehave og om at lære at binde sine egne snørebånd. Bøgerne er lidt overfladiske og kommer aldrig rigtig ind i kernen af historierne. For målgruppen de 3-6-årige.



Informationer og udgaver