Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lyda and the hole (engelsk)


Beskrivelse


Lyda keder sig. Hun graver derfor et kæmpe hul i haven. Hun graver ind til midten af jorden og møder trolden Plum, der tager hende med på kælk i en lavastrøm.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. maj 2017

af

af

Stine Bille

d. 10. maj 2017

Fem e-letlæsningsbøger på engelsk om pigen Lyda. Lyda er en meget aktiv pige. I bøgerne finder Lyda på noget sjovt at bygge, som giver hende mange forunderlige oplevelser. Bøgerne kan læses, når man har haft engelsk i ca. 2-3 år.

I den første bog i serien "Lyda at sea" bygger Lyda en tømmerflåde og sejler ud på verdenshavene. Her møder hun en delfin, som hun svømmer rundt sammen med. I "Lyda in space" bygger Lyda en raket, og flyver ud til planeten Kepler. Her møder hun nogle et-øjede blå mænd som spiser bomuld. Lyda møder en sjov trold i "Lyda and the hole". Her har hun gravet et meget dybt hul i haven, og hun kælker rundt på flydende lava sammen med trolden. I bogen "Lyda goes diving" bygger Lyda en u-båd og dykker ned i vandet og ser mange fisk. Hun møder en skildpadde, som hun bliver venner med. I "Lyda goes fast" bygger Lyda en bil. Hun ender ude i ørkenen, og da hun løber tør for benzin, får hun en tur på en kamel.

Fem underholdende historier om den eventyrlystne pige Lyda. Bøgerne er farverigt illustrerede og tegningerne er med til at gøre bøgerne levende og lettere at forstå. Sætningerne er korte og bogstaverne er store. Alle titlerne er oversat fra de danske letlæsningsbøger af Lise Bidstrup.

En anden letlæsningsbog på engelsk om en modig pige kunne fx være Sally and the wild dogsLucy's mum is ill. Fra serien "DigiRead" findes flere gode titler fx Lucy's mum is illEn anden letlæsningsbog på engelsk om en modig pige kunne fx være Sally and the wild dogs. Fra serien "DigiRead" findes flere gode titler fx .