Bøger / faglitteratur

Lystfiskerfiduser : nye ideer og gode råd


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. juni 2004

af

af

Søren Møller

d. 21. juni 2004

Forfatteren har skrevet en lang række af bøger for lystfiskere. To af dem, 101 lystfiskerfiduser, 1998 og Lystfiskerfiduser og gode råd, 2001, ligner meget den nye bog i deres lommeformat, illustrering og blandede indhold. Denne gang skrives der i 18 kapitler om så forskellige emner som fx valg af blinktype, hvordan man filetterer en fisk, giftige fisk, fiskenes synssans, hvem der opfandt fiskestangen, hvad aborrer spiser og feromoners betydning for at laks kan finde tilbage til opvækstvandløbet. Illustret med instruktive sort-hvide tegninger. Her fremlægges resultater af lang erfaring og stor opfindsomhed sammen med indslag af mere historisk, kuriøs og causerende art. Nogle læsere vil måske foretrække mere systematisk opbyggede lystfiskerbøger, men når man har læst dem, vil der sikkert kunne findes supplerende erfaringer og ideer i disse små bøger.