Bøger / faglitteratur

Lyt til følelserne : og forstå deres betydning


Beskrivelse


Fremlægger den moderne psykologiske syn på følelser og inddrager evolutionsteori, biologi, filosofi og kultur. Samt beskriver de grundlæggende følelser i detaljer og præsenterer forskellige navigationsstrategier, som kan bruges, når følelserne raser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. okt. 2010

af

af

Mette Fersum

d. 20. okt. 2010

Ifølge forfatteren henvender bogen sig til psykologer, terapeuter, sundhedsprofesionelle og alment interesserede.

Forfatteren er svensk psykolog og har skrevet flere andre bøger om bl.a. adfærdsterapi. Forfatteren indleder med at fremlægge den moderne psykologis syn på følelser, og inddrager evolutionsteori og et biologisk, kulturelt og filosofisk perspektiv. Herefter definerer hun og forskellige eksperter begrebet emotioner. Første del af bogen er således mest henvendt til fagfolk, der ønsker viden om følelser, mens anden halvdel mere handler om personlig udvikling, hvor hun inviterer læseren til at gå på opdagelse i følelserne. Hun gennemgår stort set hele vores følelsespalet, med små korte beskrivelser af bl.a. sorg, skyld, vrede, glæde, stolthed m.m. (1/2 side til hver) Sluttelig beskriver hun, hvordan man kan navigere fornuftigt, når følelserne raser, med udgangspunkt i den kognitive adfærdsterapi og ACT (acceptance og commitment therapy). Bogen har en fin litteraturliste.

Der er bl.a. Følelsesmæssig frihed, 2010. Ved søgning på emneord som ACT og adfærdsterapi kan der også finde en del bøger med samme tema.

Det er en udmærket bog, der kommer rundt om følelserne, set ud fra forskellige perspektiver. Sidste del er en invitation til at udforske sine egne følelser. Bogen henvender sig til både alment interesserede og fagpersoner, men jeg bliver lidt forvirret af at læse i den, fordi forfatteren henvender sig forskellige målgrupper på en gang.