Må sort dreng dø ren? : digt

For læsere af en moderne, formeksperimenterende poesi der tør gå nye veje, men også står på ryggen af en litterær tradition, der omfatter bl.a. Per Højholt og Klaus Høeck.

Lige siden debuten med Sahara i mine hænder, 1992, har Morten Søndergaards poesi hentet inspiration i den moderne naturvidenskabs sprog og begreber. I denne eksperimenterende samling er det ene af tekstens to spor en sproglig genereret udskrift af forfatterens dna-profil, noteret ved hjælp af bogstaver, tal og tegn. Det ander spor, (sat med sort skrift), består af mere traditionelt udseende og betydende digt-fragmenter, der som løsrevne stumper af betydning dukker op midt i "støjen" af tilsyneladende tilfældige kombinationer af bogstaver og tegn: "hør myceliets prust i skovene og ordskred og brudskyer/forsvinder i lag af talg og turbo" - og turbo er der på sproget i disse billeder, hvor ekspressiviteten dominerer på bekostning af mening og genkendelighed i traditionel forstand.

Bogen hører til i den eksperimenterende ende af forfatterskabet, der i de seneste år især har drejet sig om forholdet mellem ord og lyd. Senest på cd'en Hjertets abe sparker sig fri sammen med duoen Schweppenhäuser/Thomsen.

Samlingen er et radikalt eksperiment. Dels med at bruge sproget som konkret, fysisk materiale, dels i sit forsøg på at tænke og skrive inden for rammerne af et grundlæggende og forudgivet koncept eller system.

Læs hele vurderingen