Mågen er et stort bogstav : digte

Sammen med Oktay Rifat og Orhan Veli (udvalg på dansk: Denne jord, dette træ, disse stjerner, 1989) repræsenterer Melih Cevdet Anday, f. 1915, den første moderne bølge i tyrkisk poesi. Formsproget i MCAś digte er da også tydeligt påvirket af europæisk modernisme. Enkle, urimede tekster, men samtidig med folkelige elementer og socialt og politisk engagement. Udvalget rummer eksempler på både haiku-agtige digte, der dyrker paradokset, og lange, sammenhængende suiter med stof fra mytologien. Andre har med deres brug af enkle naturelementer som vand, lys, luft og jord afsæt i græsk naturfilosofi. Der er dog intet spekulativt eller mystisk i digtene. Tværtimod er de antimetafysiske i deres afvisning af forestillingen om en iboende essens under eller bagved tingene og bekender sig til det dennesidige: "Lad os fortynde vores verdensbillede/ Og underordne det fornuftens krav." De smukke, universelle digte om kærlighed og natur rummer på dialektisk vis både skønheden og gruen. Altid anfægtet og udfordret af den grumme virkelighed som de er en del af: "Ikke langt fra den vidtstrakte græsmark/ Tæt ved træernes skygge/ Lige før ferskenlunden begynder/ En hårsbred fra kysset/ For næsen af det strømmende vand// Denne grumhed denne uret denne tortur".

Læs hele vurderingen