Månefotograf
Hovedskud eller bare pletter

Det er yndere at ny dansk lyrik, der vil sætte pris på digtene. Begge digteres tekster kræver nogen træning eller forudsætninger at læse.

Første halvdel af bogen indeholder Susanne Cromwells 39 digte. De indledes af et fotografi af hvidt gitterværk på en mørk baggrund. Digtene er knappe, og alt overflødigt er skåret væk. Af og til glider "sætningerne" over i hinanden, så meningen skifter undervejs som fx. i "Spiralskygge": "Vi ved/ at vi har en/ historie/ der blafrer/ gennem/ jordens dybe/ melodier/ leder/ tankerne/ ind på fantasiens/ hullede mark". Der er digte fra rejser; men ellers er universet byen. Digtene registrerer omgivelserne, men henvender sig også til læseren(?): "Hvad skal jeg gange med/ tusind døgn og et under// dagens tynde skygger/ nattens gule kors". Eva Botoftes 59 digte indledes med et foto af folder, der afslører noget af stoffet, men ikke alt. De er en smule mere ordrige uden at afsløre for meget. I digtene findes et jeg, et du, en han, en hun. Hvordan relationerne er, og hvornår "du" er en kvinde og en mand skifter og mystificerer foruroligende: "/ min søster har tømt din flod/ for fiskeyngel/ og andre krænkelser/" eller "du passerer togskinnerne/ femten gange i timen/ med barnevogn/ og mælkesprængte vorter/". Det er dagligdagen med dens relationer, der er universet i disse digte.

Samlingens meget enkle og knappe digte får mig til at tænke på Susanne Jorn.

Det er ambitiøse tekster, vi bliver præsenteret for. Det er en fin udfordring for trænede lyriklæsere.

Læs hele vurderingen