Bogen er det første af 2 bind om den 19-årige sygeplejeelev Eva, hendes dagligdag i hospitalsverdenen, hendes forhold til kæresten Michael, det varme venskab med den homoseksuelle kollegaPeter og hendes voksende livsforståelse i forbindelse med kontakten til den døende, aidsramte Johannes. Som reaktion mod kærestens forsøg på at presse hende ind i faste livsformer, indleder hunhovedkulds et forhold til en 42-årig mand, med hvem hun rejser rundt i Europa. Heller ikke sammen med ham finder hun mulighed for at blive voksen på sine egne betingelser. Eva står flot og klartfor læseren, og mod slutningen anes en pige, der er ved at finde sine egne ben. Bogen er sprogligt enkel, men velskrevet. Jeg-formen i nutid kombineret med forfatterens ønske om at berøre så mangeemner i én bog (aids, nynazisme mm.), bevirker dog, at stilen enkelte steder får en dagbogsopremsende karakter. Dette til trods er det et vellykket forsøg på at forny 'sygepleje-ungpige-romanen',og den skal derfor nok bliveefterspurgt af de 12-15-årige piger. Dyster forsideill. som derværre signalerer 2. verdenskrig og ikke formidler den rette stemning og handling.