Film / fiktion / actionfilm

Machete


Beskrivelse


En senator slår politisk plat af illegale indvandrere fra Mexico til USA. I virkeligheden finansieres hans kampagne af narkopenge fra gangsteren Torrez. De onde ler og de gode mexicanere græder. Og kun én kan feje skidtet bort og rydde ordentligt op: Legenden Machete!

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2011

af

af

Ulrich Breuning

d. 27. apr. 2011

Underholdning signeret af Robert Rodriguez betyder cool kitsch, enkel handling og visuel virtuositet, endimensionelle karakterer og en farvelade af vold og beskadigede, blodsprøjtende lemmer. Målgruppen er yndere af brutale B-film i almindelighed og instruktørens fanskare i særdeleshed. Alle andre kan trygt springe over.

En senator slår politisk plat af illegale indvandrere fra Mexico til USA. I virkeligheden finansieres hans kampagne via højrehånden Booth af narkopenge fra gangsteren Torrez. De onde ler og de gode mexicanere græder. Og kun én kan feje skidtet bort og rydde ordentligt op: Legenden Machete! Robert Rodriguez (her sammen med Ethan Maniqius) har skabt en drengerøvsfilm med genrens blanding af lige dele vold og eksplosioner, grin og stramme replikker. Hans film, ofte i samarbejde med Quentin Tarantino er kult for aficionados med titler som Desperado, 1995 og From dusk till dawn, 1996 samt i særdeleshed mesterstykket Sin City, 2005. For fuldstændighedens skyld har Rodriguez også instrueret børnefilmserien Spy kids, 2001-2003.

Rodriguez har sammen med Tarantino givet underholdningsvold en ny, nærmest seriøs og stueren betydning, som for eksempel Lasse Spang Olsen er inspireret af i I Kina spiser de hunde, 1999.

Skuespillere, der kan deres (isen)kram, masser af muskelsvulmende mænd og seje sild med hoppende bryster i en kulørt cocktail, der på en eller anden måde også er total politisk korrekt i sit syn på indvandrerproblematikken. Et must for målgruppen.


Berlingske tidende

d. 9. dec. 2010

af

af

Ebbe Iversen

d. 9. dec. 2010


Jyllands-posten

d. 9. dec. 2010

af

af

Nanna Frank Rasmussen

d. 9. dec. 2010


Weekendavisen

d. 10. dec. 2010

af

af

Bo Green Jensen

d. 10. dec. 2010


Filmmagasinet Ekko

Nr. 51 (2010)

af

af

Sarah Holm Johansen

Nr. 51 (2010)