Bøger / faglitteratur / vejledninger

Mad, børn og følelser


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2003

af

af

Lis Pedersen

d. 27. mar. 2003

I 1998 udkom 1. udgave af denne bog om vigtigheden af at give børn gode spisevaner. Mad skal ikke bruges til trøst, og slik og søde sager skal spises med god samvittighed - med måde naturligvis. Spiseforstyrrelser grundlægges tidligt, hvad enten det drejer sig om for megen eller for lidt mad. Hanne Svendsen, der er diætist og sidst har skrevet Velvære og vægt : en helhed, 2002, giver her forslag til, hvordan man skaber det naturlige og gode forhold til maden, fra fødslen til barnet er ca. 3 år. Barnets sanser skal stimuleres - syn, lugtesans og smagsløg skal have noget godt at få erfaringer fra. Et veldækket bord er også stimulerende selv for et helt lille barn, og uenigheder mellem forældrene bør gemmes til senere. I 2. udgave er teksten generelt revideret og udvidet, desuden er der nu også forslag til mad og drikke med opskrifter til de meget varierede retter. Sidst i bogen er der eksempler på, hvor meget tilsat sukker der er i f.eks. en Lillebror yoghurt, og en oversigt over de anbefalede tilskud af jern og mineraler. Billedmaterialet er delvist det samme. Den gamle udgave bør derfor kasseres.