d. 8. apr. 2010
af
af
Ulrich Breuning
d. 8. apr. 2010
Første sæson af tv-serien Mad men, 2007 præsenteres som "et udtryk fra 1950'erne om reklamechefer på Madison Avenue". Seriens attraktion er altså i høj grad baseret på tidskolorit, og så naturligvis intriger og magtkampe i et reklamebureau, hvor der konstant kæderyges, og hvor whiskyflasken aldrig står stille. De indbyrdes relationer, erotiske forviklinger og familiekriser giver spænding og spændinger i en roligt fremadskridende tv-serie, som henvender sig bredt til et publikum, der værdsætter flot og velproduceret underholdning i hjemmebiografen.
Sterling Cooper Advertising Agency har succes, og det skyldes ikke mindst den kreative chef Don(ald) Draper, hvis inspirerede ideer gang på gang får karakter af guldæg. Don Draper er familiefar, men har også en elskerinde samt en dunkel fortid med et fatalt svigt i Korea-krigens skygge. De unge reklameløver omkring ham står på spring for at avancere, og smukke sekretærer ved, at seksuelle ydelser fungerer som hård valuta.
Skildringen af reklamebranchens gulddrenge og den konstant lurende kynisme i en pseudoverden med store pengesummer på spil kan bringe tankerne hen på Jason Reitmans begavede satire over og skildring af tobakindustrien i Thank you for smoking, 2006, mens fortællestil og persongalleri nogenlunde kan beskrives som en slags seriøs mandeudgave af en megasucces som serien Sex and the City.
Solid underholdning med mange velfungerende, atmosfærefyldte scener, men også med stribevis af klicheer og et tungt lag forudsigelighed.
