Bøger / faglitteratur / guides

Mad og vin i Rom


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. nov. 1999

af

af

Liselotte Henriksen

d. 22. nov. 1999

Forfatteren og journalisten Alfredo Tesio har før øst af sin viden om det italienske køkken i en række bøger. Her supplerer han vrimlen af guidebøger om den evige stad med en fører til dens gastronomiske herligheder. Først en introduktion til det italienske køkkens historie i almindelighed og det aktuelle romerske i særdeleshed, med afsnit om vinen, brødet, osten, pølserne, olien! Hovedafsnittet fortæller, kvarter for kvarter, om 62 restauranter (også enkelte uden for byen), fra de fashionable til ydmyge pizzeriaer, og derefter om 38 vinbarer, cafeer, isbarer og konditorier. Vil man selv prøve at købe ind er der mulighed på torve, i delikatesseforretninger eller køkkenbutikker, 36 i alt. Alle med kvalitetsvurdering og faktaoplysninger. Oversigtskort, ordbogsoplysninger, register og farvefotos. Et udvalg, der langt overgår afsnit i almindelige guidebøger og også i andre spiseguider, som Anders Grønlykkes Det bedste fra Rom (1996) eller Henrik Oldenburgs Smag på Rom (1998), men naturligvis ikke den røde Michelin til Rom.