Bøger / faglitteratur / kogebøger

Maden fra Toscana


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. mar. 2005

af

af

Lone Krøgh

d. 30. mar. 2005

Det er ikke kogebøger fra det italienske køkken, som bibliotekerne mangler. Heller ikke Toscana er ubeskrevet, her findes bl.a. Bloch: Spis godt - Toscana, 2004, De' Medici: Mit skønne Toscana, 2003 og Toscana - den skønne kogebog, 1999 samt Forbes' klassiker Et bord i Toscana, senest 1990. Denne nydelige kogebog oversat fra svensk er god og anvendelig, men den bringer ikke væsentligt nyt. Den giver en række klassiske toscanske opskrifter inden for antipasti (forretter og småretter), primi (supper, pasta og risotto), secondi (kød, fjerkræ og fisk), contorni (grøntsagtsretter og tilbehør) og formaggi e dolci (ost og desserter). Det er enkle og delikate retter, som præsenteres, og de fleste kan laves med det udbud af råvarer, man almindeligvis kan få i Danmark. Der er farvefotografier af en del af retterne og enkelte stemningsfyldte toscanske eksteriører. Jeg vil mene, at Maden fra Toscana er af den type udmærkede, men dog lidt anonyme kogebøger, som vil blive brugt, hvis den er anskaffet til biblioteket - og omvendt er der næppe mange lånere, som vil savne den specielt, hvis den ikke er.


Jyllands-posten

d. 13. mar. 2005

af

af

Ulrik Boesen

d. 13. mar. 2005