Bøger / faglitteratur / billedværker

Den fortryllende dal : på opdagelse i Toscana


Beskrivelse


Rejsebeskrivelse af landskabet og middelalderbyerne i dalen Val d'Orcia i Toscana. Blandt andet om etruskernes, romernes og den katolske kirkes betydning for området. Med omkring 100 af forfatterens farvefotografier.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. okt. 2008

af

af

Kent Skov

d. 16. okt. 2008

Bogen er ikke en guide, men en klassisk rejsebeskrivelse med personlige indtryk, der i dette tilfælde er ledsaget af forfatterens egne fotos.

En kombineret sproglig og fotografisk rejsebeskrivelse fra det sydlige Toscana. Med udgangspunkt i PKS' "personlige" paradis i landsbyen Rocca foretager han afstikkere ud i det fantastiske landskab og byerne i området. Mest bemærkelsesværdige er de små kendte mønsterbyer Assisi, Siena og Pienza, hvis rådhus og piazza Pave Pius II lod arkitekten Rosselino opføre o. 1460. Men PKS hæfter sig ikke mindst ved områdets nære kvaliteter, stilheden, landsbylivet, fuglelivet og bygningerne, både magtens og borgernes huse, som han har en god sans for kvaliteterne i. Billeddelen er samlet som en selvstændig og ligeværdig hoveddel af bogen. Farvefotografierne er, som man må forvente af en filmmand, gode og fint sansede og formidler fortrinligt PKS' fascination af stedet. Men det er også typiske Toscana-fotos, som man har set andre steder før med skønne naturpanoramaer, pittoreske gamle mænd, der nyder deres likør og snak ved den lokale fortovscafe. Bedst er ex- og interiørbillederne af bygningsdetaljer fra kirker, huse og miljøer, hvor lys, motiv og stemning går op i en højere enhed.

PKS har skrevet flere rejsebøger og bogen kan i stilen minde om fx Jaques Bergs og Anders Grøndahls bøger.

En personlig og engageret rejse-, område- og fotobeskrivelse fra det sydlige Toscana, hvor forfatteren og filminstruktøren PKS har fundet sit eget paradis.


Politiken

d. 21. feb. 2009

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 21. feb. 2009