Bøger / faglitteratur / kogebøger

Madspecialiteter fra Egeskov Slot (flere sprog)


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. maj 2002

af

af

Lone Krøgh

d. 2. maj 2002

En flot og indbydende lille bog i kvadratisk format med opskrifter fra køkkenet på Egeskov Slot. Det er slottets kok, som videregiver nogle af sine favoritter fra årets gang, og det bliver gjort i godt sprog, men det er langtfra hverdagsretter, som præsenteres. Det er f.eks. lakseroulade, sommerbuk, dådyrfrikadeller, rosenbladsorbet, kalvemørbrad med duebryst og de mest raffinerede desserter og julespecialiteter. Alle opskrifter ledsages af flotte farvefotografier af det færdige resultat, ofte på veldækkede borde rundt omkring på slottet. I teksten lægges der vægt på at fortælle, at kokken bruger urtehaven og jagtens egne produkter, så man får et indtryk af et liv i slotsligt overflod. Bogens tekst er på dansk, engelsk og tysk, så den er nok især tænkt som en souvenirting, man køber, når man har som turist har besøgt slottet på Fyn, der holdes åben for publikum i hele sommerhalvåret. Samtidig med denne bog udgives Blomster fra Egeskov Slot i samme udstyr.