I det ottende af tolv bind er verdensherskeren Nicolae Carpathia genopstået og tilbedes endnu mere af alle tilhængere og medløbere. Han strammer grebet om sine modstandere og beslutter, at alle skal vise trolydighed ved at få indopereret en chip af de kristne i Trængselspatruljen set som Dyrets mærke. Nettet strammes om patruljens muldvarpe i herskerens indercirkler, og der må udtænkes sindrige flugtplaner. Omkring hovedkvarteret i Chicago strammer det også til, men det lykkes for Rayford via en dristig aktion endnu engang at redde Hattie ud af Global Communitys kløer. Serien bliver efter min mening længere og længere i spyttet og den religiøse fundamentalisme kører lidt på automatpilot, mens der bliver længere mellem de action-scener, der nærmest stod på nakken af hinanden i tidligere bind. Nye læsere kan ikke stå på her, så bogen er for de trofaste tilhængere.