Kunsthistorikeren har skrevet et underholdende og personligt stykke danmarkshistorie med fokus på teglstensarkitekturen - de røde tegl som af mange opfattes som indbegrebet af dansk bygningskultur. Teglene kom til Danmark fra Norditalien ca. 1160, og Valdemar den Store tog som den første magthaver de "bagte" sten til sig i byggeriet af Sct. Bendts Kirke i Ringsted og med forstærkningen af Dannevirke med Valdemarsmuren af teglsten. Teglsten blev snart et markant symbol på kirkens og kongemagtens etableringsår; senere forplantede moden sig til de næste magtlag: ridderne, herremænd og rigmænd i det hele taget, og derfra og frem til vores tid tager forfatteren os med på en færd omkring kirker, klostre, slotte, fæstningsanlæg og herregårde overalt i Danmark for med udgangspunkt i bygningsværket at fortælle historien om dets tilblivelse. Personer, tidsbilleder, naturbeskrivelser og stemninger knyttes til bygningen og giver liv til beretningen. En pudsig oplysning dukker frem: i enevældens tid blev teglene lagt på is med sin insisteren på mængden af individer - til fordel for den pudsede bygning med sin oplevelse af een monolitisk bygningskrop. Efter enevældens afskaffelse blev teglet igen fremherskende og brugt af høj som lav. Velskrevet tekst suppleres af et overdådigt fotografisk materiale og har appel til (bygnings)historisk interesserede. En fin danmarksbog med specialvinkling.