Forfatteren har en ph.d. i historie og er souschef i Berlingske tidendes debatredaktion. Bogen er formet som fire samtaler/interviews med de politiske filosoffer, Machiavelli (1469-1527), Hobbes (1588-1679), Locke (1632-1704) og Hume (1711-1776). Disse fire fremkom med hver deres forklaring på, hvorfor "staten" som magtapparat opstod, og hvordan det enkelte individs absolutte frihed må begrænses i en eller anden form af staten. MJ har skrevet bogen for at formidle de klassiske borgerlige/liberale tænkere og for at bruge deres ideer på nutidens problemstillinger. Samtalerne foregår i nutiden(!) og drejer sig bl.a. om, om de stadig fastholder deres ideer og om hvad de mener om nutidige politiske problemstillinger. Et sted siger Hobbes: "... de vestlige regeringer burde have sendt flere soldater til Irak i stedet for at trække deres tropper hjem ...". I de enkelte referater af samtalerne er der faktabokse, både om personer og om politiske og samfundsmæssige begreber. Bogen prøver at vise, at humanisme og bløde værdier ikke altid er nok. Det kan synes, som om forfatteren i højere grad fremfører sine egne politiske holdninger og finder belæg for dem hos de gamle filosoffer, end det er en præsentation af deres filosofi. Bogen kommer til at virke som en debatbog om moderne statsret mere end at være filosofihistorie, og målgruppen er ret snæver.