Bøger / faglitteratur

Mal dit hjem med vandbaserede farver : anvendelse og teknikker


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. mar. 1997

af

af

Knud Weile

d. 17. mar. 1997

Forfatteren er tilknyttet den engelske naturfredningsforening og viser med denne flotte og gennemarbejdede bog, at man sagtens kan male omgivelser og inventar med malinger uden opløsningsmidler og miljøskadende stoffer. Efter en fremragende indledning om blanding og sammensætning af farver gennemgås de forskellige vandbaserede malingtyper - limfarve, mælkemaling, farvehandlerens plastikmalinger, akrylmaling og kunstnerfarver. Der vejledes grundigt og vidende om fordele og ulemper ved den enkelte malingtype, og eksempler på farvevalg og farvesammensætninger er vist med flotte farvefotos fra internationale indretningstidsskrifter. I forvejen findes en række lignende male- og indretningsbøger i en stil, der bevidst og nostalgisk signalerer gode gamle dage og typisk viser indretningseksempler med omgivelser og inventar fra før århundredeskiftet. Bogen her udmærker sig ved at undgå det værste effektmageri med farver og efterligninger og ved at bruge farvetyper og farvesammensætninger, der ligger tæt på skandinavisk stil og smag.


Berlingske tidende

d. 1. maj 1997

af

af

Jo Remy-Jensen

d. 1. maj 1997