Bøger / faglitteratur

Malende fruentimmere - kampen for anerkendelse : tyske kvindelige billedkunstnere ca. 1890-1933 med særligt fokus på Käthe Kollwitz, Paula Modersohn-Becker, Gabriele Münter og Marianne Werefkin


Beskrivelse


Interessant og oplysende indføring i tyske kvindelige billedkunstnere og deres kamp for at komme frem på den tyske kunstscene. For alle kunstinteresserede.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. jan. 2024

af

af

Anne Birgitte Langkilde Hundahl

d. 26. jan. 2024

Interessant og oplysende indføring i tyske kvindelige billedkunstnere og deres kamp for at komme frem på den tyske kunstscene. For alle kunstinteresserede.

I slutningen af 1800-tallet begyndte kvinderne at kræve bedre forhold for kvinder generelt. En del af denne bevægelse var kvinder, der krævede lige adgang til uddannelse og skoling indenfor kunstens verden og ville være en del af den nye kunst, som mellem 1870'erne og 1920'erne antog mere og mere radikale udtryksformer. Især i Tyskland blev en række kvindelige tyske kunstnere centrale i udviklingen af den nye kunst. I bogen gives bl.a. en introduktion til situationen for de kvindelige malere i slutningen af 1800-tallet, kunstscenen for kvinder i Tyskland 1890-1933, kunstnerkollektiver og glemte kvinder. Til slut er der særligt fokus på de tyske ekspressionister Käthe Kollwitz, Paula Modersohn-Becker, Gabriele Münter og Marianne Werefkin og Erma Bossi. Med litteraturliste og noter.

En bog af lille format, men med stort og spændende indhold. Bogen er er overskuelig og lettilgængelig at læse, men giver læseren en rigtig fin introduktion til de tyske kvindelige billedkunstenere.

Det vil være oplagt også at læse bogen Det genfundne paradis, der belyser 13 centrale tyske ekspressionister og deres kunst fra perioden 1905-1914.