Bøger / faglitteratur til børn

Maleri


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2005

af

af

Jens Verner Nielsen

d. 4. juli 2005

Bogen giver ultrakorte introduktioner til aktiviteter med helt grundlæggende farvelægning af papir. Den henvender sig direkte til brugeren med korte forklaringer og ofte trin-for-trin anvisninger på frembringelse af de foreslåede modelbilleder. Men opgaver og aktiviteter kan udføres fra 5-6 år, mens teksten tidligst kan læses fra omkr. 10 år. Bogen er sat lækkert op med store, åbne typer i korte afsnit med markante overskrifter, men sætningerne kan være kluntede på grænsen til det uforståelige, og der er en del uforklarede ord og begreber, hvilket ikke afhjælpes af den meget korte ordliste bagerst i bogen. Fornuftige illustrationer af redskaber og arbejdssituationer optager halvdelen af bogen. Det er informative fotos og eksempler ofte med fritskrabede billedelementer, hvilket giver en indbydende opsætning med luft mellem tekst- og billeddele. Hvert opslag omhandler et afsluttet emne. Efter indledende opslag om materialer og lidt farvelære følger forslag til øvelser i en halv snes teknikker til at påføre papiret farve. Her er anvisninger på at bruge meget andet end pensler. Her er prikmaling og abstraktioner, mønstermaling og stænketeknik, akvarel og fingermaling. Afsluttende fornuftig bogliste og tre webadresser. Der er mange tilsvarende bøger for de farveglade, men ingen med så mange, korte anvisninger som her.



Informationer og udgaver