Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Malle kan lide at køre


Beskrivelse


Pegebog. Malle kører med sine venner, og det er Malle, der styrer, når de kører: tog, traktor, bil, bus og cykel.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2001

af

af

Lis Eriksen

d. 27. apr. 2001

Malle som både vi og endnu bedre de alleryngste læsere kender godt fra mange Malle-bøger, er i denne pegebog virkelig kommet ud at køre. Læserne fra 1 år vil nyde at følge Malle, når han kører: tog, traktor, bil, bus og cykel, ligesom de med garanti også tager med på flyvetur i Malles flyvemaskine. Trods den vanlige enkle streg med de kraftige konturer er der her - som i de øvrige Malle-bøger - også tænkt på detaljer. Det er detaljer, der fanger pegebogslæsernes blikke - nemlig f.eks. at Malle i hvert køretøj er i følgeskab med en af sine venner. Men det er naturligvis musen Malle, der hver gang "sidder ved roret"! Farvelægningen er i klare, muntre farver, der kan give anledning til snak om farver - en god sidegevinst ved bogen. Bogen er i særdeles holdbart karton og at den er formet som en bil vil med det samme fænge, når den "kører rundt" blandt de øvrige pegebøger.



Informationer og udgaver