Rilkes klassiske prosaværk udkom i 1910. Det er en jeg-roman om den unge danske digter Malte, der har bosat sig i Paris. Han øver sig i at se, og skildrer det han ser i Paris gader, fortæller om barndomsoplevelser og inddrager kendte personer og figurer fra litteraturen. Bogen springer mellem jordnære beskrivelser, barndomsminder og refleksioner. Den er delvis selvbiografisk, og der er mange refleksioner over livet som digter, over forgængelighed og død samt over det at være elsket kontra at elske. Bogen blev oversat til dansk i 1917 af Inga Junghanns, og den seneste udgave (5. udgave) er fra 1997. Forskellen i oversættelserne er umiddelbart ikke stor, men er alligevel gennemgribende, og ændringer i ordvalg betyder en anden læseoplevelse. At originalteksten er velskrevet fremgår tydeligt, og det er en stor fornøjelse at læse en enkelt sætning eller et afsnit op. I den nye oversættelse er originalens franske vendinger bevaret, og de forklares sammen med andre ord og begreber i et meget nyttigt notetillæg. Noterne er helt nødvendige for at forstå tekstens mange henvisninger til litterære og historiske personer. Værket er blevet lettere tilgængeligt i den nye udgave, men det vil nok ikke udvide den nuværende målgruppe væsentligt.