Musik / r&b

Man of the woods


Anmeldelser (4)


Berlingske tidende

d. 5. feb. 2018

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 5. feb. 2018

"I hvad der ligner et fjollet og utroværdigt forsøg på en maskulin rebranding, springer Timberlake nu ud som en rigtig (natur)-mand iført jeans, skovmandsskjorte og perfekt groomet fuldskæg. Med ansigtet lagt i de seriøse folder på en vild eng med heste, grantræer og sneklædte bjergtoppe i baggrunden. Findes der en større kliché? ... [Lyden er] en fusion af sydens rige country-, soul- og funk-traditioner med Timberlakes mere futuristiske r&b-signatur ... Problemet er, at der for hvert nummer, der rent faktisk lykkes, er et, der virkelig ikke gør. Men når det lykkes, er der så til gengæld tale om nogle ret så originale og overrumplende pop-fusioner ... De største syndere her er de numre, hvor Justin Timberlake går mest rendyrket country ... [Pladen] foregiver en dybde og et format, som den slet ikke kan leve op til. Teksterne, der mestendels handler om, hvor stor kærlighed og fantastisk fræk sex han har med konen (...), svinger mellem det akavede og totalt intetsigende. Harhanvirkelig ikke lært mere i sine 37 år her på jorden?".


Politiken

d. 3. feb. 2018

af

af

Simon Lund

d. 3. feb. 2018

"Timberlake vil skubbe til popmusikkens ydre grænser, han vil opfinde noget nyt. Det gjorde han på forrygende vis med 'FutureSex/LoveSounds' i 2006 og mere sporadisk fægtende, men undersøgende med 'The 20/20 Experience'. Det gør han ikke nu. Trods de gennemarbejdede produktioner, det solide arbejde med soniske kontraster og hårdt pumpede groove, er der alt for få øjeblikke, hvor man fornemmer, at Justin Timberlake sammen med producerne Pharrell Williams, Chad Hugo og Danja overrasker og åbner døren ind til fremtiden. I stil med Taylor Swifts affyring af 'Reputation' i november kløjes Justin Timberlake i alle sine budskaber og ihærdige indramning af sin musik. Men modsat 'Reputation' viser 'Man of the Woods' sig ikke at være et overraskende snigløb på de opbyggede forventninger, men et uafklaret rod af uforløste ambitioner. Eller ligefrem mangel på dem. Man kan godt forvente mere fra en superstjerne".


Jyllands-posten

d. 3. feb. 2018

af

af

Peter Schollert

d. 3. feb. 2018

"Der er masser af potent, humørfyldt dansemusik i skikkelser som "Filthy", "Midnight Summer Jam", "Sauce", "Wave" og "Montana" samt "Breeze Off the Pond". Både her og der er det nemt at høre inspirationskilder som George Michael, Earth, Wind & Fire, Prince og Hall & Oates. Men det er lige så let at høre, hvor stærk og alsidig Timberlake er som sanger, og hvor dygtig han er til at realisere sin vision om både at værne om og modernisere soul, funk og sågar country. Den genre opsøges ikke mindst på den opløftende "Say Something", hvor en af countryens nye helte Chris Stapleton stiller op med maskuline manerer. På "Man of the Woods", "Higher, Higher" og "Livin' Off the Land" har Timberlake fine pointer om livet, mens "Young Man" stiles direkte til sønnen. Og det kunne let blive for meget. Men naturligvis magter en dygtig entertainer også det".


Information

d. 9. feb. 2018

af

af

Ralf Christensen

d. 9. feb. 2018

"En umage, til tider kedelig og mat, men heller ikke uinteressant eller decideret mislykket plade. I et vadested mellem ungdommens brunst, rastløshed og modenhedens forsoning, ro. Et kryds mellem globalmoderne pop og sydstatsfolklore. Resultat: skovskjorte-couture og backwoods-pop. Helt ude i skoven, men inde fra et dyrt musikstudie".