Det niende bind af Henning Mortensens selvbiografiske roman om Ib Nielsen fra Horsens. Året er nu 1994 og scenen Spanien, henholdsvis en lille bjerglandsby og storbyen Madrid. Ib er taget ud i den spanske provins for at arbejde, da han en dag kontaktes af sin svoger, Daniel. Daniel stak tilsyneladende til søs som ung, da han ikke kunne enes med sin brutale far og har ikke været hjemme i 37 år. Daniel og Ib aftaler at mødes i Madrid, og det bliver ikke uspændende eller uproblematisk. Det viser sig, at der er mange ting, der ikke er helt, som Ib har troet. En velskrevet roman, der stadig holder fuld flyvehøjde målt i forhold til de tidligere bind i serien. Historien er fængende og yderst underholdende. Den er samtidigt letlæst, og jeg læste den i ét hug. Læsere, der kender de foregående bind, vil især fornøjes over den. Ud over den ydre handling filosoferes der stadig over kærlighedens væsen og sindets veje og mørke vildveje. Jeg kan især godt lide de surrealistiske drømmesekvenser. Efter læsningen af dette bind, glæder jeg mig til det tiende, som efter sigende skal afslutte værket. Man kan samtidigt også få lyst til at læse de tidligere bind igen for at opleve historien i sin helhed. En vellykket syntese af kvalitet og underholdning.