Bøger / skønlitteratur til børn

Manden som glemte alting


Beskrivelse


Billedbog. Manfred glemmer alt. For at finde hjem må han have en snor bundet fra huset til benet. Byens folk mobber ham. Da en rig mand kommer til byen, er det Manfreds venlighed og tilgivelse, der redder byen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2013

af

af

Else Lerche

d. 14. nov. 2013

En usædvanlig billedbog til de 4-8-årige der vil afføde en del snak mellem barn og voksen.

Bogen er parrets første på dansk. Manfred er en ung mand med et handicap, han kan ikke huske. Han har en rød snor fra sit hus til sit ben for at kunne finde hjem. Byens beboere mobber ham. En rig mand flytter til byen. Først beundrer beboerne ham, så misunder de ham og hinanden, de overgår hinanden i indkøb, så stjæler de fra hinanden og så isolerer de sig. Kun Manfred går smilende rundt. Beboerne kommer ud igen og glædes over Manfreds venlighed, undskylder at de mobbede ham. Hans svar er "Tænk ikke på det, det har jeg allerede glemt". Sætningen tager de til sig og undskylder overfor hinanden. Den udtryksfulde historie er skrevet i et levende, stramt sprog. Illustrationerne har deres eget kunstneriske udtryk. De er malet i en blandingsteknik, stregtegning, akvarel og oliekridt. Stregen er naivistisk. Nogle personer er tegnet på kalenderblade. Nogle genstande og personer er tegnet, klippet ud og sat på siden. Perspektivet varierer. Farverne er mest okker, brune og sorte nuancer, flere steder tilsat effektfuld rød. Forsiden viser Manfred med vinger, bagsiden antyder temaet. En forunderlig bog om tilgivelse og livets sande værdier.

Jeg kender intet der ligner. Dosmerdyret, 2009 er om en anden slags glemsomhed.

Det er en unik og kunstnerisk billedbog med et budskab om livets sande værdier og vigtigheden af tilgivelse. Den giver stof til eftertanke og tolkning. Manfred kunne være en Jesus-figur.



Informationer og udgaver