Manon Lescaut

"Netrebko has it all ... Conductor Marco Armiliato, lately a Met mainstay, leads the Munich players and Viennese chorus with authority and attention to the young Puccini's gorgeous melodies".

Læs anmeldelse

"Puccinis opera Manon Le-scaut er i den rigtige indspilning en sand nydelse, fuld af smægtende melodier og mesterligt instrumenteret ... Det meste er på plads i en ny indspilning ... optaget under festspillene i Salzburg i fjor. Münchner Rundfunkorchester leverer glødende intenst spil under ledelse af italieneren Marco Armiliato, og med den russiske stjernesopran Anna Netrebko som den purunge Manon Lescaut har man sikret sig en luksusstemme, om end hendes mørke, mættede klang for længst har passeret ungpigestadiet ... Hvis man gerne vil have en flot, snarere end følsom og poetisk indspilning af denne fortryllende opera, er denne den rette".

Læs anmeldelse

"Uanset at den russiskfødte soprans italienske udtale kan være sær, får Netrebko svøbt Puccinis tragiske heltinde Manon Lescaut i midnatsviolet vokalvelour. Men hendes gemal, den aserbajdsjanske tenor Yusif Eyvazov, er en matteret Des Grieux, hvis stemme lyder slidt og ofte presset ... Radioorkestret fra München er intet operaorkester. Trods deres sædvanligvis høje niveau misser de igen og igen oplagte muligheder for at presse ægte passion ud mellem Puccinis ellers så følelsesladede noder".

Læs anmeldelse

"Netrebko's Manon soars over the rest of the cast, framed attentively, eloquently and imaginatively by Marco Armiliato and the Munich Radio Orchestra. It's a riveting, sometimes wayward performance that fails to sound remotely girlish in Act I but captures perfectly the greed, impetuousness, self-destructiveness and lust for life in Acts II and III, with a full-throated, full-hearted account of 'Sola, perduta, abbandonata'".

"Puccinis Manon Lescaut med tidens mest feterede sopran Anna Netrebko og tenoren Yusif Eyvazov ... Resultatet er ikke pletfrit. På positivsiden står Anna Netrebko, der selv om hun er på sin karrieres højde, ikke helt lever op til sit tidligere sangtekniske niveau, men hun fascinerer, og med sin smidige stemmes gyldne, varme klang formår hun at give partiet et stærkt, facetteret og nuanceret udtryk. Yusif Eyvazovs tenor har en imponerende råstyrke, men stemmen virker anstrengt ... Münchens radioorkesters spil under den italienske dirigent Marco Armiliato er ujævnt ... Koret er glimrende men for dominerende ... Publikums overdrevent mange og lange klapsalver er irriterende".

"Dette projekt repræsenterer et katastrofalt sammenstød mellem idealer. I ét hjørne giver Plácido Domingo en fantastisk chance til seks ukendte studerende fra sin operaskole i Spanien ... I det andet finder vi en crossover-megastjerne, der vokalt er problematisk (men utvivlsomt sælger) ... Problemet er Andrea Bocellis mangel på fleksibilitet og hans tendens til at synge alt som en kærlighedssang med kun to volumenindstillinger ... Den stive og matte orkesteropførelse ... synes som skabt til, at Bocelli kan synge forudsigeligt hen over den".