En gådefuld, inciterende og særdeles spændende læseoplevelse får man ud af at læse den norske forfatters nyeste kortroman, der som altid er skåret ind til benet i en stram form båret af antydninger og det uudsagte. Som andre af Lønns romaner handler den om menneskers irrationelle handlingsmønstre og drifter. Og om galskab. Romanen foregår i et lille norsk ø-samfund på sejlskibenes tid med lensmænd og dåreanstalter i kulissen; dens struktur er bygget op omkring lensmandens, præstens og doktorens afhøringer og rapportering omkring hvad der egentlig skete den aften hvor Maren blev gal. Den smukke, afholdte og måske enfoldige Maren som er gift med Jacob og følger sine helt egne livsritualer. Pludselig bryder hun sit faste lørdagsritual drikker for første gang nogensinde brændevin og tager hen på kroen drevet af en erotisk kraft. Som besat tiltrækkes hun af den hollandske nyankomne sømand Tybrin Beck, som end ikke ænser hende eller den opstandelse/galskab hele hans tilstedeværelse vækker. Og hvad sker der så?
ja, det er hele romanens formål via de utallige afhøringer at finde ud af SANDHEDEN om dette drama og at antyde at der måske slet ikke findes én sandhed endsige én forklaring på menneskers uudgrundelige relationer.