Bøger / faglitteratur / biografier

Mary Wollstonecraft : feminismens foregangskvinde


Beskrivelse


Om forfatteren og kvindesagskvinden Mary Wollstonecrafts (1759-1797) liv og forfatterskab.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2013

af

af

Anny Skov Madsen

d. 18. dec. 2013

Bogen kan bruges til opgaver om feminismens pionerer og som en førstegangslæsning om kvinden og perioden, men den kan ikke stå alene.

Mary Wollstonecraft (1759-1797) blev født i London under den begyndende industrialisering. Faderen var lidt af en tyran og formøblede familiens formue. Hun ernærede sig først som selskabsdame, syerske og lærer. Senere var hun heldig at møde mænd med indflydelse i forlagsbranchen, da hun var en selvstændig, intellektuel kvinde med sine meningers mod. Her fik hun kendskab til de revolutionære idéer fra Frankrig, og i 1792 skrev hun Forsvar for kvindens rettigheder, der fik stor succes og i dag er et hovedværk i feminismens historie. Hendes forhold til mænd var ikke uden komplikationer, men hun blev gift og fik børn. Den korte, lidt opremsende tekst er skrevet på baggrund af en engelsk biografi af Claire Tomalin fra 1974, som ikke er oversat til dansk. Ca. en tredjedel af bogen er en skematisk gennemgang af Marys øvrige værker, herunder en rejse til Norden i 1796. J. Wennerstrøm Nielsen har tidligere udgivet bøger om Jane Austen og Virginia Woolf.

Tony Liversage: Mary og revolutionen, 1974 er en biografi og F. Sherwood har skrevet den historiske roman Mary, 1993.

Den lille refererende bog i en enkel opsætning og layout om Mary Wollstonecrafts liv og værker er skrevet på baggrund af en engelsk biografi. Teksten er opremsende med en del parenteser og især personligt indskudte bemærkninger, der ikke har relevans for indholdet.