Bøger / faglitteratur / strikkeopskrifter

Masker med omtanke : modeller og inspiration


Beskrivelse


Inspiration til at strikke med økologisk håndfarvet uld. Med 18 opskrifter på blandt andet babysvøb, nederdele, trøjer, sjaler, halsedisser og vanter.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. nov. 2015

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 4. nov. 2015

Inspiration til at strikke med økologisk håndfarvet uld i forskellige mønstre. Især for erfarne strikkere.

Udgangspunktet er bæredygtighed og kreativitet. Forfatteren, som er billedkunstner og kunsthåndværker, viser på bogens farvefotos, hvordan håndfarvet uldgarn hænger til tørre for siden at forvandles til beklædning til børn og voksne. Nogle modeller er teknisk meget udfordrende, andre er lettere at gå til. Der er 18 opskrifter på babysvøb, nederdele, trøjer, sjaler, halsedisser, vanter mm. Udstyret med spiralryg.

Det fornemmes i layoutet, at en billedkunstner har lavet bogen. Det er dog lidt synd, at mange af de flotte farvefotos fremstår lidt matte. Opskrifterne er måske nok lige til at gå til for de mest rutinerede, mens andre vil få problemer, fordi arbejdsbeskrivelserne nogle steder ikke er helt fyldestgørende. Stilmæssigt spænder modellerne bredt, så der er noget for enhver smag. På forsiden nærmest drukner en kvinde iført strikket sjal i et stort oliemaleri - ikke så vellykket.

Lad masken falde er af samme forfatter. Blandt andre danske kunsthåndværker, der også benytter sig af mange og avancerede teknikker, kan fx nævnes Vivian Høxbro og Marianne Isager, som begge har en række flot udstyrede bøger bag sig, og som den foreliggende bog udstyrsmæssigt og pædagogisk ikke kan måle sig med.



Informationer og udgaver