For fodboldentusiaster som også vil bag kulisserne.
Matchfixing er et stigende problem i fodbold, hvor millioner hver dag gør deres indsats i almindelig eller online gæt på fx resultat, målscorer og antal mål i kampene. På den internationale scene er matchfixing styret af den kinesiske mafia med en stort set risikofri millionomsætning, og en på forhånd aftalt kamp kan indbringe den informerede spiller formuer i kraft af store indsatser. Forfatteren er et stort navn i USA og sætter dygtigt problematikken op som et personligt opgør mellem Wilson Perumal, småfusker i 80'ernes Singapore og Malaysia og i dag nøgleperson i branchen. Hans modstander er Chris Eaton, tidligere politimand i Interpol og fhv. øverste sikkerhedschef i det internationale fodboldforbund, FIFA. Gennem bogen følger vi så samspillet mellem dem på spændende velfortalt thrillerfacon iblandet kapitler, som gør rede for matchfixingens indviklede sammenhænge fra fiktive fodboldkampe i Afrika til en stor matchfixingskandale i Finland, VM i Sydafrika og Asiens vanvittige gamblermarked. Konturerne er hårdt trukket op, og det kan være lidt svært at se den ofte amatøragtige Perumal som verdens største matchfixer, mens Eaton omvendt virker næsten slugt råt mht. ukritisk glorificering. Men bogen er indsigtsfuld og noget af en pageturner.
Om matchfixing også lidt i fx: For sportens skyld - indspark fra et liv i sportsjura.
En spændende og indsigtsfuld men også meget populært fortalt bog om en af fodboldens store skyggesider.