Bøger / faglitteratur

Materialer og teknik


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 1997

af

af

Annemette Suhr

d. 5. nov. 1997

Et meget grundigt akvarelkursus. Spanieren Jose Parramon starter ret teoretisk med at præsentere materialer, men lægger så vægten stærkt på det praktiske med en række øvelser, hvor teorien udelukkende foldes ud i forbindelse med øvelserne. Seriens foreløbige tre bind starter fra bunden med Materialer og teknik, går videre med Teknik og farver og når for alvor bredden med Modeller trin for trin. Hvor bind 1 dækker grundlæggende teknikker som øvelser i tegning og graduering af farver, bygger bind 2 videre med de mere avancerede teknikker som f.eks. afdækning med film og salteffekter. I bind 3 arbejdes med en række motiver fra start til færdigt billede. Både begyndere og viderekomne kan bruge serien, fordi den er så praktisk vægtet og dækker bredt. Samtidig er der masser af inspiration til bare at male løs efter i de mange flotte farvebilleder og fotos. Sproget er ret fagligt betonet, men der er enordbog, der forklarer de mest brugte termer. Parramon er udgivet med en halv snes titler på dansk om maleri både i olie og akvarel, og denne lever op til vanlig høj standard.