Matissekapellet : et jordisk paradis

For kunstinteresserede med forkærlighed for de store kunstnere fra det 20. århundrede eller for nyere religiøs kunst samt for frankrigsfarere, som kunne besøge kapellet i Vence, Sydfrankrig.

Gennem 4 år arbejdede den aldrende og sygdomssvækkede Matisse (1869-1954) på det, han selv betragtede som sit hovedværk: kapellet i Vence. Kapellet blev indviet i 1951. Han havde samarbejdet med arkitekten Rayssiguier om arbejdet, men i kraft af de 4 store værker, der giver kirken sit særlige præg: Livets træ, Jomfru Maria, Sankt Dominicus og Korsvejen er det Matisses navn, der først og fremmest knyttes til kapellet. Herudover nogle store glasmosaikruder, der lader lyset spille i farver i rummet, som også stammer fra Matisses hånd. Enkelt og stramt i klare farver eller næsten naive streger. En enkelhed der er sjælden i katolsk kirkekunst og udpræget god smag set med et køligt, nordisk blik. Bjarne Sode Funch dr.phil. i psykologisk æstetik gennemgår værket i et sprog og abstraktionsniveau, der er til at håndtere for menigmand. Matisse var ikke selv særligt religiøs, men åbnede alligevel op for nogle dimensioner i forbindelse med arbejdet.

Det er ikke første gang værket omtales og beskrives på dansk: Matisse - kapellet i Vence fra Ordrupgård 1993 og Matisse - et nyt liv fra Louisiana 2005.

Spændende fortolkning af forholdet mellem kunst og religion i det 20. århundrede med Matissekapellet i Vence som omdrejningspunkt. Linjerne trækkes op til moderne spiritualitet.

Læs hele vurderingen