Bøger / skønlitteratur til børn

Med morfar i mørket


Beskrivelse


Billedbog. Børnebørnene skal sove på loftet hos mormor og morfar. Da mormor tager til fest, leger morfar og børnebørnene gemmeleg i mørket. Det bliver dog lidt for uhyggeligt, og så er det rarere at sove i morfar og mormors seng end på loftet. Men hvor skal morfar så sove?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. nov. 2011

af

af

Marion Tirsgaard

d. 7. nov. 2011

Billedbog til hyggelæsning fra 4 år. Også velegnet til snak om alderdom og bedsteforældre.

3. bog om den aldrende og lidt forvirrede morfar, hans syv børnebørn og deres oplevelser sammen. I denne skal børnebørnene sove på loftet hos mormor og morfar. Mens mormor er til fest, leger morfar og børnene gemme i mørket. Det bliver dog lidt for uhyggeligt for børnebørnene, så de indtager til sidst morfar og mormors seng, og så må den trætte morfar jo sove på sofaen. Teksten er sød og skildrer fint og hjertevarmt forholdet mellem morfaren og børnebørnene. Illustrationerne er, som i de forrige bind, holdt i støvede nuancer og udstråler hygge og tryghed trods den lidt uhyggelige gemmeleg. Det er på ingen måde en skæv bog - hverken i tekst eller illustrationer. Alligevel kan bogen give lidt stof til eftertanke og dialog fx om forskellen på at være ung og gammel og om barnets egne oplevelser med sine bedsteforældre.

Tidligere er udkommet Med morfar ved havet, 2009 og Med morfar i sneen, 2010 i samme serie. I Mormor - Molly - mor, 2010 leger en mormor og et barnebarn også gemme men er derudover ikke sammenlignelig med denne. Forholdet mellem bedsteforældre og børnebørn skildres godt i mange billedbøger mens billedbøger om gemmeleg ofte henvender sig til en lidt yngre målgruppe.

Sød og ligetil billedbog om en flok børnebørn, der leger gemmeleg med morfar inden sengetid. Til hyggelæsning men kan også bruges til dialog om bedsteforældre og alderdom. Fra 4 år.



Informationer og udgaver