Arkæologen Vilhjálmur Örn Vilhjálmsson har skrevet en grum bog om den nidkærhed hvormed danske myndigheder i tiden 1940-43 søgte at sende tyske jøder, der var flygtet til Danmark, retur til Tyskland. En udvisning der for de flestes vedkommende betød den visse død. Bogen skildrer 21 tyske jøders møde med Danmark, heraf tre børn der sammen med deres mor kort efter udvisningen blev gasset i Auschwitz. Udsatte skæbner der i krigens malstrøm søgte et fristed, men i stedet blev ofre for dansk imødekommenhed og "appeasement" overfor en besættelsesmagt i et omfang der på det pågældende tidspunkt rakte ud over tyske krav og forlangender. Senere national selvforståelse omkring redningen af danske jøder taget i betragtning synes titlen derfor velvalgt. Bogen afvikles i øvrigt i en nøgtern og lavmælt tone der er med til at sætte dramaet i relief. En redegørelse som synes at fremstå uafviselig, faktuel og dokumenteret som den er. Det gælder også afsnittet om bogens tilblivelse hvor nutidig tilknappethed og fodslæb for så vidt angår adgang til diverse kilder og arkiver afdækkes. Her synes det underbygget, hvor lidt der er at være stolte af i denne sag En udgivelse der bidrager med vigtige, og for mange sikkert ukendte, facetter til vor viden om besættelsen, og som kan læses af alle med tilsvarende interesse!.