Bøger / faglitteratur til børn

Medierne i det 20. århundrede. 40'erne & 50'erne : Propagandaens magt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. apr. 2004

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 26. apr. 2004

Tredje bind i serien om medierne i det forrige århundrede. Dette bind bærer undertitlen "Propagandaens magt", men kommer vidt omkring i både mediernes og begivenhedernes verden. Bærbar radio, fjernsyn, aviser, ugeblade. Fra 2. verdenskrig og ind i Den Kolde Krig fører bogen læseren med afstikkere til krigsjournalistik og dokumentarbilleder (levende) fra verdens brændpunkter. Mediernes stigende udbredelse og magt bliver omtalt, og det gør filmindustri, Elvis Presley og anden populærmusik også. Ligeledes den kulørte presse og mediernes annoncebærende mulighed. Alt er ordnet i store informative to-siders opslag, og et par enkelte steder er der føjet danske oplysninger ind. Samspillet mellem illustrationer, tekst, faktabokse og billeder spækker siderne med oplysninger uden at det bliver uoverskueligt. Tekstmæssigt er bogen for læsere fra 11-12 år, men den appellerer også til mere spredt læsning og billedkiggeri. Som fagbogen om medier eller et enkelt medie kan den ikke stå alene, men den giver inspiration og overblik til et arbejde med medier, og den er også et udmærket historisk dokument om en tidsperiode, hvor alt bliver hurtigere og mere mangfoldigt, - også medierne, der vinder større og større magt i en turbulent verden.