Modernitet og selvidentitet : selvet og samfundet under sen-moderniteten
Anthony Giddens
Medierne og moderniteten viser hvordan udviklingen af kommunikationsmedierne - fra den tidligste bogtrykkekunst til de seneste former for elektronisk kommunikation – på yderst kompliceret vis var vævet sammen med en række andre udviklingsprocesser, som under ét har været bestemmende for det vi benævner ”moderniteten”. Ønsker vi derfor at forstå modernitetens natur – dvs. det moderne samfunds institutionelle karakteristika og de livsbetingelser det har skabt – er det nødvendigt at give udviklingen af kommunikationsmedierne og deres effekt en fremtrædende plads. Det lyder ganske indlysende, men sandheden er, at kun et fåtal af de samfundsteoretikere, der har beskæftiget sig med det moderne samfunds tilblivelse, har tillagt kommunikationsmedierne den betydning, der tilkommer dem. For fuldt ud at forstå de samfundsmæssige konsekvenser af medieudviklingen, må man forkaste den umiddelbart besnærende idé, at medierne formidler information og symbolsk indhold til mennesker, hvis forhold til andre grundlæggende forbliver uforandret. Et af bogens hovedargumenter er netop, at når folk ’anvender’ kommunikationsmedier, indgår de i interaktionsformer, der på væsentlige måder afviger fra den type ansigt-til-ansigt-interaktion, der kendetegner de fleste møder i hverdagen. Anvendelsen af kommunikationsmedier forandrer grundlæggende det sociale livs rumlige og tidsmæssige organisation. Derved opstår nye måder at forholde sig til andre og sig selv på, nye former for handlen og interaktion, såvel som nye måder at udøve magt på. Alt dog med den fællesnævner, at intet længere forudsætter aktørernes tilstedeværelse samtidig på samme lokalitet. At analysere denne forandring og spore de konsekvenser, den allerede har haft for det sociale og politiske liv, og måske ane dens fremtidige virkninger er bogens fortjeneste.
