Bøger / faglitteratur

Meditationens guddommelige kraft : vejen til dit sande hjerteselv i spirituel kristendom


Beskrivelse


Indføring i kristen meditation og bevidsthedsudvikling. Med meditative øvelser der hjælper med at åbne sindet og overvinde stress.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. juli 2005

af

af

Martin Hjelmborg

d. 1. juli 2005

Forfatteren viser nogle meditationsmetoder i en kristen sammenhæng og gør samtidig op med traditionelle, dogmatiske kristendomsformer, der under diverse kirkekoncilier og protestantiske læresætninger forbød talrige spirituelle synspunkter og tilsvarende praksis. Der fandtes en anden type kristendom, den irske, som godtog mange af disse synspunkter. Disse, tillige med Rudolf Steiner, er forfatterens indgangsvinkel. Han begynder med at beskrive en åndelig oplevelse, hvor han mødte Kristus og fortsætter med en grundlæggende kritik af ensidigheden i den vestlige kultur med den materialisme og totale mangel på åndelighed (man kunne sige, at modsat traditionelle folkeslags "Alt er liv" er Vestens tilsvarende "Intet er liv"). Dette medfører mange ensomme og ulykkelige skæbner pga. dens fundamentale mangel på mening. Når man har fået sin Volvo, villa og vov-vov (midtvejskrisen), hvad så?, if. forf. Tilsvarende får den traditionelle skyld- og frygtbetonede kristendom læst og påskrevet. Tillige også hvad han kalder "flinkeskolekristendommen". Vi må bearbejde vores vrede ikke fortrænge den. Sidste del rummer en række meditationsøvelser baseret på enkelte skriftsteder samt de enkelte dele af Fadervor. Nært beslægtet med østlige teknikker, men i vores egen tradition. Let og enkel at læse for alle interesserede fra 14 år og opad. Indhold, forord, litt.liste (da. ty.).