Da Leif Davidsen i Politiken anmeldte forfatterens Russiske skæbner i 1999, efterlyste han unge stemmer. Det råder Marie Tetzlaff nu bod på her. 7 unge moskovitter, født mellem 1969 og 1980, beretter i personlige samtaler med forfatteren om deres eget liv - deres tanker og drømme - og tilsammen giver de et billede af, hvordan det er at være ung i nutidens Rusland. Alle tilhører de den bedrestillede del af befolkningen. De fleste er børn af forældre med højere uddannelser, så kampen for føden har ikke en fremtrædende plads i beretningerne. Men det er fortællinger, hvor familierelationerne er præget af kaos, opbrud, konstant forandring (skilsmisse, flytning o.l.) og rodløshed. Det er et liv med konstant jagt på en anstændig bolig, et liv hvor mange generationer bor under samme tag på alt for lidt plads, og hvor der konsumeres rigtig meget vodka. Det er unge mennesker, der er meget bundet til familiehistorien, men samtidig unge, der kæmper for nye normer i et samfund, der er i total opbrud både hvad angår økonomi, administration og sociale normer. Et fremragende stykke samtidshistorie, der supplerer de traditionelle historiebøger. Her bliver vi turister "inviteret med indenfor".