Et behageligt gensyn med Max Fridman fra Ungarsk rapsodi (1984), der denne gang hvirvles ind i voldsomme begivenheder i Tyrkiet i 1938. En afhoppet russer, Stern, der har ledet nogleflyfabrikker i Sovjet, er nået til Istanbul, men kan ikke komme videre uden hjælp. Det russiske hemmelige politi er i hælene på ham, men den franske og tyske efterretningstjeneste er også ude efterham. Fridman, der er tidligere fransk agent, men nu handelsrejsende, bliver via kontakter fra fortiden blandet ind i denne sag om dobbeltmoral og kynisme, får kontakt med Sterns tidligere kone, ogsammen med hende frelser han Stern, tilsyneladende, for i dette spil er det enkelte menneskes liv ikke meget værd, her er det staternes interesse, der tæller. Fortalt i en bevidst gammeldags stil,med hilsen tilbage til 30'ernes serier, med en rolig opbygning af hver side og med diskret brug af beskæringer og forskellige billedformater, med detaljerede og miljøfyldte billeder holdt i douce,afdæmpede farver og med enlogisk opbygget, roligt fremadskridende handling, fyldt med fint karakteriserede personer, fra forbrydere til lidt anløbne helte, er dette en oplagt anskaffelse forvoksenafdelingen og børnebibliotekets ældre lånere.