Bøger / faglitteratur / biografier

Mennesket bag stjernen : den komplette historie : den fantastiske historie om Hansis liv


Beskrivelse


Via interviews, baggrundshistorier og omkring 200 fotos, tegner bogen et billede af den østrigske sanger, skuespiller og tidligere skisportsstjerne Hansi Hinterseer (f. 1954).

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2010

af

af

Søren Brunbech

d. 11. nov. 2010

Målgruppen er afgrænset til den stigende skare af danske Hinterseer-fans og til andre der lytter til tysksproget schlagermusik.

Østrigske Hansi Hinterseer er tidligere skisportsstjerne, der i en moden alder blev popsanger. Han har en kæmpe fanskare i Østrig og Tyskland, og er nu for alvor på vej ind på det danske marked for popmusik med pladeudgivelser og koncerter. Det er billedsiden, der dominerer denne hyldestbog som en af Hinterseers venner og beundrere står bag, og på hovedparten af de op mod to hundrede fotografier vil fansene kunne glæde sig ved synet af det regelmæssige hvide tandsæt der lyser op i Hinterseers solbrunede ansigt. Teksten fortæller om Hinterseers barndom og ungdom i alpelandet nær Kitzbühel, og om hvordan han fortsat - trods berømmelsen - lever et harmonisk liv i pagt med hjemlandets smukke natur. Og vi hører om de enkle værdier han synger om i sine sange og som han deler med sine fans.

Der har altid været en interesse for den tysk/østrigske schlagermusik i Danmark, og tidligere har bl.a. Freddie Breck haft et stort pladesalg, men jeg har ikke kunnet se andre udgivelser på dansk om genren og dens udøvere.

Bogen er en ukritisk hyldest i ord, og især billeder, til den østrigske schlagerkonge Hansi Hinterseer, som givet vil glæde hans danske fanskare.


Berlingske tidende

d. 5. nov. 2010

af

af

Thomas Søie Hansen

d. 5. nov. 2010